Med hjælp fra "Landbrug og Fødevarer" blev den "potentielt ammoniakfølsomme skov"s areal uden særlig god grund reduceret fra 447.000 ha til ca. 140.000 ha. Her er den bedrøvelige historie.
Husdyrbrug giver anledning til luftforurening med ammoniak, som bl.a. skove ikke kan tåle for meget af.
Husdyrbrugloven fra 2009 ( LBK nr 1486 af 04/12/2009) og den tilhørende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse (BEK nr 1280 af 08/11/2013) indeholdt derfor bl.a. følgende bestemmelser i bilag 3 om hensynet til ammoniakfølsom skov:
"Kommunen vurderer konkret, om der skal fastsættes vilkår om max. merdeposition, og hvad det nødvendige krav til max. deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år."
En skov betegnes som ammoniakfølsom, når:
1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel »skovjordbund«,På "Miljøportalen" findes nu (maj 2020) et historisk kortlag over potentiel ammoniakfølsom skov. Som eksempel er her et link til et kortudsnit, der viser potentielt ammoniakfølsom skov på Tuse Næs ved Holbæk. Det er de lysegrønne områder det drejer sig om.
Der er formentlig tale om et udsnit af Miljøstyrelsens kortlægning fra 2015 af skov der er "potentiel ammoniakfølsom Kategori3 natur" (Miljøstyrelsen 2015). Denne skovtype udgjorde ca. 447.000 ha og omfattede de fleste danske skove, med undtagelse af habitatområder.
Den usikkerhed, der lå i, at det blev overladt til kommunerne at vurdere, hvorvidt en skov var ammoniakfølsom var landbruget ikke tilfreds med.
"Landbrug og Fødevarers, Videnscentret for landbrug" (nu SEGES vfl.dk) kritiserede da også reglerne for ammoniakfølsomme skove i en rapport fra 2013: "Ammoniakfølsom skov". I rapportens indledning nævnes bl.a. om reguleringen af ammoniak:"Forvaltningen af skovene har fundet vej ind i reguleringen af husdyrbrugenes ammoniakpåvirkning af naturen, hvor der er fastsat retningslinjer for hvilke skove, der skal vurderes med henblik på evt. at stille krav til den maksimale merdeposition af kvælstof.
Hensigten har ifølge Miljøstyrelsen ikke været at øge antallet af miljøgodkendelser med vurderinger og vilkår for depositionen på skov, men angiveligt at bortscreene skove, hvor konkrete vurderinger og vilkår ikke er nødvendige for derved at begrænse arbejdsbyrden. Der er bare ikke meget, der tyder på, at det er det, der er sket. Indtrykket er nærmere, at der er meget uklarhed om, hvordan hensynet til skovene skal forvaltes, lige som der generelt mangler viden om skovenes værdier, og heller ikke eksisterer en egentligt registrering af skovenes naturindhold, værdi og kvælstoffølsomhed – med meget stor usikkerhed for udviklingsmuligheder, projektering og investering for husdyrholderne til følge.
...
Hvis man ensidigt fokuserer på kvælstofdeposition og tålegrænser, medfører det, at forvaltningen af skoven ikke har det nødvendige fokus på alle faktorer, der kan have betydning for naturtilstanden, og at den indførte regulering slet ikke får den ønskede effekt på biodiversiteten, men kun har omfattende konsekvenser for erhvervet.
Konklusion og anbefaling
...Som bekendtgørelse og vejledning er udformet i dag, er der tale om en regelforenkling, der giver uforholdsmæssigt meget administrativt besvær, og har uforudsete store konsekvenser for landbrugserhvervet uden, at det er bakket op af en reel national prioritering af skovressourcernes naturværdier f.eks. i kraft af målrettede nationale initiativer.
Vi anbefaler, at man afgrænser definitionen af ammoniakfølsomme skove til de skove, der rummer målsatte, væsentlige og beskyttede ammoniakfølsomme naturværdier. Samtidig bør det sikres, at vejledningerne i langt højere grad beskriver sammenhængen mellem en tålegrænse eller en skovs sårbarhed, bevaringsstatus, målsætning og trusler, gerne med eksempler. Baggrund og anbefalinger uddybes i denne rapport."
Den, på det tidspunkt socialdemokratiske, regering var ikke sen til at lave en skærpelse i 2014 af definitionen på ammoniakfølsom skov - som anbefalet af landbruget (se ovenfor). Punkt 3) i definitionen på ammoniakfølsom skov blev straks tilføjet en begrænsning:"og arterne har væsentlig, definerende betydning for skovens naturværdi. " (BEK nr 1283 af 08/12/2014) Herved introduceredes et nyt og meget diffust begreb i miljølovgivningen:"naturværdi". Det kan diskuteres, hvor afgørende denne ændring af teksten er, fordi bestemmelserne i den foregående bekendtgørelse faktisk også krævede en vurdering af skovens naturværdi (ikke citeret her), men retningen er ikke til at tage fejl af."Landbrugspakken" 2015
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man den 17. maj 2020 læse følgende:
"Med Fødevare- og landbrugspakken blev der indgået politisk aftale (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) om at styrke kortlægningen af ammoniakfølsom natur. Formålet er at understøtte de seneste års positive udvikling i sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser af husdyrbrug. I kortlægningsprojektet vil der ved at gennemføre en målrettet kortlægning af potentielt ammoniakfølsomme arealer blive indsamlet naturdata, der kan anvendes af kommunerne i forbindelse med konkret sagsbehandling af miljøgodkendelser."
Aftaleteksten lyder:
”Kortlægning af ammoniakfølsom natur styrkes samtidig, med henblik på at understøtte og
fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunen.”
"Naturpakken" 2016
I Naturpakken er aftaleteksten uddybet og fik følgende ordlyd: ”der skal ske en kortlægning af ammoniakfølsom natur med henblik på at understøtte etableringen af et ensartet grundlag for vurdering af udvidelser af husdyrbrug og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunerne.” Så vidt jeg husker, opstod der herefter en mindre strid mellem kommunerne og staten fordi kommunerne ikke mente de havde økonomi til at gennemføre den aftalte kortlægning. Under alle omstændigheder blev opgaven delt, på den måde at staten skulle lave en foreløbig kortlægning af den ammoniakfølsomme skov og kommunerne efter en ny bekendtgørelse gennemføre den endelige kortægning af den ammoniakfølsomme natur.Ammoniakfølsomme skove – kortlægning og vejledning
Københavns Universitet blev hyret af staten til at lave et nyt bud på en foreløbig kortlægning af den "potentielt ammoniakfølsomme skov", hvilket resulterede i rapporten: "Gundersen, P., & Johannsen, V. K. (2016). Ammoniakfølsomme skove – kortlægning og vejledning. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. IGN Rapport".
Der er altså tale om en "rapport", snarere end om et videnskabeligt arbejde.
Baggrund og Formålet med rapporten angives på følgende måde:
"Med udgangspunkt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag og vejledning er det konstateret,
at der er brug for mere viden om de ammoniakfølsomme skove. Dette gælder både i forhold til
hvilke skove der er ammoniakfølsomme, men også i forhold til hvordan skovene skal vurderes af
kommunerne i forbindelse med de konkrete tilladelser/godkendelser til husdyrbrug.", og
"Formålet med dette projekt er at sikre en hurtigere og mere ensartet vurdering af ammoniakfølsomme
skove, når kommunerne udarbejder miljøgodkendelser. Projektet skal altså medvirke til hurtigere og mere
ensartet sagsbehandling af ammoniakfølsomme skove. Projektet har to leverancer:
1) Kortlægning af ammoniakfølsomme skove. Der foretages en kortlægningen af ammoniakfølsomme
skove, således at der kun medtages skove der er potentielt ammoniakfølsomme (delopgave 1 -
Kortlægning).
2) Vejledning for hvorledes ammoniakfølsom skov skal vurderes, og hvilke vilkår der kan fastsættes i det
konkrete tilfælde (delopgave 2 - Vejledning)."
Det fremgår af rapporten, at skov indenfor natura 2000 områder i fremtiden skal indregnes i kort over
potentiel ammoniakfølsom skov. (Skovene i disse områder genkortlægges i 2016-17)
Man må endvidere forstå på rapporten sådan, at der skal ske en genkortlægning af de
potentielt ammoniakfølsomme skovtyper, så "kun" de potentielt ammoniakfølsomme skovtyper
medtages i kortet. Ordet "kun" udgør den afgørende forskel. På det gamle kort over
"potentiel ammoniakfølsom" skov udenfor Natura 2000 områder havde man stort set udpeget
al skov og samtidig bestemt at kommunerne måtte foretage en nærmere vurdering i
konkrete tilfælde.
Meningen er nu selvfølgelig den, at der skal ske en reduktion af områderne for "potentiel
ammoniakfølsom skov" som landbruget havde bedt om. Det er det egentlige politiske
bestillingsarbejde.
Genkortlægningen af den "potentielt ammoniakfølsomme skov" skal selvfølgelig ske efter
de nu skærpede kriterier i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3,
se ovenfor.
I rapporten forklares ikke præcist, hvordan kortlægningen faktisk udføres. Om den anvendte metode angives, "at ammoniakfølsom skov identificeres ud fra eksisterende viden via en GIS analyse. GIS analysen, resulterer i et kort over skove, der med stor sandsynlighed er ammoniakfølsomme, og som kommunerne kan bruge som grundlag for en identifikation af skove, der skal gennemgå en vurdering af mulig påvirkning af øget ammoniakpåvirkning." Og det siger jo i sig selv ikke ret meget.
Som hovedresultat af nykortlægningen næves: "Det samlede areal der er identificeret til at indgå i Ammoniakfølsom skov er 218.433 ha når såvel Kategori 1 og 3 kombineres og der tages højde for overlap imellem de forskellige udpegningsgrundlag."
I følge skovstatistikken (2018) findes 73.737 ha skov i natura 2000 områderne. Den rest der er tilbage af ammoniakfølsom skov udenfor natura 2000 områderne er således 144.696 ha. Det nævnes ikke i rapporten!.
Selvom det ikke lyder urimeligt, at den ammoniakfølsomme skov i areal er mindre end den potentielt ammoniakfølsomme skov, der tidligere var opgjort til over 447.000 ha (ekskl. Natura 2000) - så er det ikke særligt godt forklaret, videnskabeligt set - der er immervæk et stykke fra 447.000 til 144.696 ha.
Det fremgår af rapporten, at en stor del af reduktionen skyldes at, man kun regner skov, der er særlig værdifuld skov, efter et bestemt scoresystem - der ikke på nogen måde indeholder ammoniakfølsomhed som parameter - for "potentiel ammoniakfølsom skov" (HNV-skov).
Rapporten fra Københavns Universitet indeholdt yderligere et vejlednings afsnit:
Vejledning til vurdering af mulige effekter af kvælstofbelastning i skove.
Vejledningen er tænkt som en vejledning til kommunerne i forbindelse med vurderinger af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Kort fortalt fokuserer vejledningen mest på ammoniakfølsomhed i form af tålegrænser.
Det fremgår blandt andet af rapporten, at "Selvom kvælstof er et vigtigt næringsstof for skovtræer er kvælstofbehovet i forhold til den løbende biomassetilvækst lille (5-10 kg N/ha/år) set i forhold til behovet i landbrugsafgrøder. Kvælstofdepositionen fra luften er ofte væsentligt højere end dette behov."
Det må jo betyde, at negative effekter af kvælstofafsætning vil kunne ses i alle skove på nuværende tidspunkt, hvor den eksisterende baggrundsbelastning, der ligger på rundt regnet 10-15 kg/ha/år.
I vejledningen angives tålegrænser for nogle karakteristiske skovtyper. De ligger alle lidt højere (typisk 10-20 kg N/ha/år, for nåleskov dog 5-15 kg N/ha/år) end skovens behov, så der er ingen grund til at tro, de er for lavt sat.
Kortlægningsbekendtgørelsen.
Landbrugspakken og den efterfølgende naturpakke resulterede, som nævnt ovenfor, i,
at Miljø- og Fødevareministeriet
udstedte en bekendtgørelse i 2018 med titlen:
"Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes
kortlægning af potentielt ammoniakfølsom natur."
I september 2019 blev bekendtgørelsen ændret lidt af den ny miljøminister. Ændringen er ikke uvæsentlig, fordi ministeren her giver sig selv yderligere magt i en ny § 8 der giver ministeren mulighed for at dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen!
Bestemmelserne i bekendtgørelsen går i øvrigt ud på følgende:
Kommunerne skal registrere/kortlægge et nærmere antal områder for "ammoniakfølsom natur", f.eks. fremgår det af bilaget til bekendtgørelsen, at Holbæk kommune skal undersøge 107 arealer i kommunen.
De arealer som skal udvælges til kortlægning er beskrevet i bekendtgørelsens § 3.
Efter bekendtgørelsens § 3 skal de arealer, der skal indgå i kortlægningen/vurderingen findes i kortlaget med titlen ”Kategori 3-arealer inden for 1000 meter omkring større husdyrbrug”, som Miljøstyrelsen gør tilgængeligt for kommunerne på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside."Det har ikke været muligt for forfatteren at finde disse kortlag.
Det fremgår endvidere af § 3, at et af kriterierne for udvælgelse af arealer til kommunal kortlægning, at de er omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, b eller c . Da ammoniakfølsom skov er omfattet af litra d, er ammoniakfølsom skov ikke omfattet af kortlægningsbekendtgørelsen.
Ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse i 2019.
Den 4. april 2019 sendte Miljø-og Fødevareministeriet et udkast til ændret
husdyrgodkendelsesbekendtgørelse i høring. De foreslåede ændringer til bekendtgørelsen
handler ikke om ammoniakfølsom natur.
Alligevel indeholder udsendelsesskrivelsen følgende bedrøvelige kommentar:
"I tilknytning til opfølgningen på naturpakken bemærkes, at der vil blive udsendt et opdateret kort over afgrænsningen af ammoniakfølsom skov. Der er tale om et opdateret kort udarbejdet af Københavns Universitet over potentiel ammoniakfølsom skov. Dette kort rummer 148.870 ha, hvor det tilsvarende kort i dag rummer 447.000 ha. Kortet vil blive udsendt som et vejledende kort, og samtidig vil der ske en opdatering af vejledningen på området. Det forventes herved at blive præciseret, at det nye kort er frembragt på baggrund af bekendtgørelsens definition af ammoniakfølsom skov, hvorved kommunerne i meget vid udstrækning vil kunne basere deres sagsbehandling på udpegningerne på kortet."
Miljøstyrelsens nye vejledningMiljøstyrelsens ny vejledningstekst lyder således:
"Potentielt ammoniakfølsomme skove
Kortet er udarbejdet af Københavns Universitet i 2016 efter de kriterier der fremgår af
bekendtgørelsens § 2 no. 3. og opdateret af Miljøstyrelsen i 2019 i forhold til de nye
Natura 2000 områder. På kortet vises de tre kategorier:
Skove med en lang kontinuitet, som bygger på data fra Videnskabernes Selskabs kort over
skove omkring 1780 kombineret med eksisterende skove. Arealerne kan have været skovdækket
i mere end 200 år.
Skove, der er vokset op af sig selv på et naturareal , som bygger på en analyse af
§ 3 beskyttede arealer, med et trækronedække på ned til 10-20 %,
Skove med en score på mere end 13 i forhold til ”high nature value”, som bygger på
kortgrundlag fra 2015 over områder med en høj natur score. Kortet blev lavet for at
kunne prioritere indsatser i skove og danne baggrund for en planlagt feltkortlægning
af naturværdier.
Sammen med kortet har Københavns Universitet udgivet en rapport, der nærmere beskriver
grundlaget for kortet. Derudover indeholder rapporten også en vejledning til kommunerne i
hvordan de foretager vurderingen af, hvorvidt skoven er ammoniakfølsom og hvor meget
ammoniak den kan tåle. Kortet viser 148.870 ha potentiel ammoniakfølsom skov og erstatter
det forhenværende kort over potentielt ammoniakfølsomme skove (ca. 400.000 ha), som blot
viste, hvor der var skov. Det nuværende kort er udarbejdet efter bedst tilgængelig viden,
hvorfor kommunerne i meget vid udstrækning vil kunne basere deres sagsbehandling på
udpegningerne på kortet. Dog er det nødvendigt for kommunen konkret at vurdere, om de
kortlagte områder lever op til definitionen af ammoniakfølsom skov. Se nærmere om vurderingen
i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13."
Kritik af kortlægningen og vejledningen
Med den gennemførte kortlægning er der sket en meget væsentlig reduktion af arealet af "potentielt ammoniakfølsom skov" uden for natura 2000 områderne fra ca. 447.000 ha til ca. 148.000 ha.
Når Miljøstyrelsen i vejledningen nævner, at det oprindelige areal var på 400.000 ha., er der nok tale om en fejl.Hvis man vil have et indtryk af, hvad der er sket, kan man gå ind på Miljøgis, hvor kortene findes. (Undtagen det historiske kort, der viser de 447.000 ha. - det findes dog på Miljøportalen.)
Det viser sig at:
"naturmæssigt særlig værdifuld skov" uden for Natura 2000 områder udgør sølle 5.688 ha.
"gammel skovjorbund" udgør 118.647 ha.
"naturligt tilgroet lysåben skov" udgør 27.454 ha
Tilsammen udgør potentiel ammoniakfølsom skovnatur uden for Natura 2000 områder således
148.789 ha, hvilket stemmer nogenlunde overens med oplysningerne i husdyrvejledningen.
Det er således skovarealerne i det "åbne land", hvor der er landbrugsinteresser, at arealer med "potentiel ammoniakfølsom skov" er bortscreenet efter, til situationen, passende kriterier.
Bortscreeningen af de "potentielt ammoniakfølsomme skovområder" er sket på baggrund af et valg af "High Nature Value" skov med en artsscore på over 13 på en skala fra 1-20.
HNV-skovkortet er forklaret i artiklen: "Johannsen, V.K., Rojas,S.K., Brunbjerg, A.K., Schumacher, Bladt, J., Nyed, Moeslund, J.E., Nord-Larsen, T. og Ejrnæs, R. (2015): Udvikling af et High Nature Value - HNV-skovkort for Danmark. IGN Rapport November 2015, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg".
I sin grundform udgør arealet med en artscore på 13, så vidt jeg forstår tabellerne i artiklen nogle få procent af det samlede skovareal. Procentsatsen kan variere, alt efter den "opløsning" man vælger at betragte kortet i. Man har således bortscreenet masser af skov efter et kriterium, der efter min opfattelse kun dårligt kan relateres til ammoniakfølsomhed.
I artiklen nævnes om formålet med kortet: "Kortgrundlaget skal konkret kunne anvendes ved prioritering af indsatser i skovene og danne baggrund for en planlagt feltkortlægning af naturværdier i de danske skove, som supplement til de kortlagte skovarealer i Habitatområderne."
Og - meget indpakket - fremgår det senere - at: "... HNV-skovkortet vil også give input til den kommende kortlægning af naturmæssigt særligt værdifulde skove (§ 25 efter Skovloven) og genkortlægningen af de skovbevoksede dele af habitatområderne."Jeg skal ikke afgøre om kortlægningen er i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsens tekst, men det forekommer mig tendentiøst, at der er valgt så høj en artsscore, at kun et ganske ubetydeligt skovareal "uden for reservaterne" betegnes "potentielt ammoniakfølsomt" og et artsscorekriterie, der ikke har meget med ammoniakfølsomhed, at gøre, bortset fra, at skove med høj diversitet - historisk set - nok aldrig har været belastet med for mange næringsstoffer.
Det fremgår endvidere af konklusionen i rapporten om HNV-kortet (nævnt ovenfor), at kortlægningen ikke er præcis. F.eks.nævnes, at "Det er derfor uundgåeligt at der vil være skove, som er værdifulde levesteder for truet skovnatur, som HNV-skovkortet ikke opfanger – simpelthen fordi der ikke har været eksperter forbi og registrere værdierne. Tilsvarende kan der være andre skove, som trods et stort potentiale, alligevel har været drevet så intensivt at der ikke er de værdier som proxylagene kunne pege på."
Derfor kan kortet efter min mening ikke uden videre bruges til at afgrænse de områder, hvor der ikke er ammoniakfølsom skov, og hvor det er tanken at undgå fastsættelse af grænseværdier. Miljømyndighedens konkrete vurdering vil være nødvendig i hvert enkelt tilfælde.
I Miljøstyrelsens vejledning ovenfor lægges alene op til en vurdering af, om "kortlagte områder" (læs de sandsynligvis ammoniakfølsomme områder) alligevel ikke skulle være ammoniakfølsomme.
Vejledningen lægger således op til, at der ikke foretages en vurdering af eventuel ammoniakfølsomhed udenfor de kortlagte områder. Derfor er der sandsynlighed for, at kommunerne kommer til at administrere det "skøn", som husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kræver om ammoniakfølsomhed, "under regel", hvis de ikke foretager en konkret vurdering i hver sag, også udenfor de kortlagte områder.
Resultatet af kortlægningen og vejledningen, som det ser ud nu (hokus pokus), er, at der stort set ikke skal fastsættes grænseværdier for ammoniakdepositionen ved skove uden for "reservaterne", selvom der her kan forekomme områder, der er følsomme overfor ammoniak.
Samtidig vil jeg kritisere det natursyn, som prioriterer indsatsen for den natur, som endnu ikke har taget skade, højere end indsatsen for at forbedre den natur, som er præget af artsfattigdom bl.a. på grund af forurening. "Indsatsen" skal naturligvis praktiseres hvor skaden sker, dvs. ved kilden til forureningen. Det har været princippet for forureningsbekæmpelsen i Danmark i mange år.
Herved undgås, at naturen kommer på museum! Der er zoologiske og botaniske haver nok!
Det efter min mening relevante indsatskriterie - for alle skove - må fornuftigvis baseres på, at ammoniakforureningen begrænses mest muligt og ikke overstiger "skovens behov" eller den grænse, over hvilken, der er fare for eutrofiering med deraf følgende artsfattigdom. Alt andet er den omvendte verden.
Senest revideret 28. maj 2020.
Fejl er uundgåelige -
finder du en fejl er du velkommen til at underrette mig: fboetius@gmail.com
