OML-beregninger/Miljøstyrelsens lugtmodel.
Miljøstyrelsens lugtmodel:
Miljøstyrelsens lugtmodel er beskrevet i "Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug"
Miljøstyrelsens lugtmodel er en integreret del af husdyrgodkendelse.dk og derfor en vigtig del af den "tekniske del" af grundlaget for lugtberegninger.
Der er ikke tale om en egentlig vejledning, men rapporten har gennem godkendelsesbekendtgørelsen fået status, som en del af bekendtgørelsen.
Da husdyrgodkendelse.dk er et lukket system, er det svært gennemskueligt for udenforstående, at vurdere hvordan implementeringen i husdyr.dk er sket i detaljer.
Lugtenheder:
OUE, Odour Units, er lugtenheden efter den europæiske standard.
I Danmark har man tidligere anvendt enheden LE, Lugt Enhed, der er en dansk enhed.
Forskellen på de to enheder drejer sig om, hvordan lugtmålemetoden (olfaktometri) tager højde for personerne i lugtpanelets generelle følsomhed overfor lugt.
I den danske standard måles følsomheden i forbindelse med lugtmålingen, og der korrigeres typisk herfor efterfølgende - typisk med en faktor 1,5 - 2.
I den europæiske standard accepteres kun deltagere i lugtpanelet med en given følsomhed overfor n-butanol. Derfor accepteres kun "panelister" der har en lugtesans i "normal-området". Derfor korrigeres lugtmålereslultater ikke, når de udføres efter den europæiske standard:
I afsnittet "ordforklaringer" i den faglige rapport hedder det: "I den europæiske standard foreskrives, at panelisterne udvælges efter deres lugttærskel for nbutanol. Hvis panelistens lugttærskel ligger i intervallet 0,2 ppm til 0,8 ppm, kan panelisten godkendes som repræsentativ for populationen. Der anvendes ikke følsomhedsfaktor, og denne bortfalder derfor i fremtidige danske lugtanalyser, der således bliver ca. 1,5 til 2 gange højere."
Det er dog et spørgsmål, om det er rigtigt, da den europæiske standard - i modsætning til den gamle danske standard - foreskriver udvælgelse af panelister, der ikke er specielt følsomme overfor n-butanol ?
Det synes dog accepteret, at man normalt kan omregne lugtenheder efter følgende formel:
1 OUE = P x 1 LE, hvor følsomhedsfaktoren P = 1,5
Lugtgrænseværdier
Lugtgrænseværdier er fastsat ud fra mængden af lugtstof der må findes i en given luftmængde - udtrykt i LE/m3 eller OUE/m3 - i et vist tidsrum.
Da lugt forekommer som en fluktuerende størrelse blev dette i Miljøstyrelsens vejledning om begrænsning af lugt fra virksomheder nr. 4/1985, beskrevet på følgende måde:
Maksimumkoncentrationen (1 minuts midlingstid), der ikke bør overskrides ved jordoverfladen ... beregnes som et gennemsnit af forventede spidsværdier ...". Dvs. som et gennemsnit af værdien af forekommende peakværdier indenfor et minut. Altså et gennemsnit af maksimalværdier.
Definitionen er meget abstrakt og knyttet til en bestemt synsvinkel på lugt som en meget varierende størrelse. I praksis må man tænke på grænseværdien, som en middelværdi af lugtkoncentrationen i et minut, selvom det ikke er helt rigtigt.
Grænseværdierne udtrykker således, at en lugtgene er en gene selvom den er kortvarig.
Beregning af lugtbidrag fra kilden til omgivelserne sker ved forskellige matematiske værktøjer, i de senere år næsten udelukkende ved hjælp af OML-programmet fra DMU/Århus universitet, der kan beregne spredning af stof (og lugt) gennem luften fra en skorsten eller anden forureningskilde.
En indbygget mangel ved OML-programmet er, at det ikke kan beregne gennemsnit af maksimalværdier for et minut, men kun for en time.
Anvendelse af OML-programmet til beregning af "minut-middelværdier" består derfor i praksis i at udregne "time-middelværdier" og derefter foretage visse korrektioner for at komme frem til minut-middelværdien. Af statistiske grunde vil der altid forekomme højere minut-middelværdier inden for en time end den tilsvarende time-middelværdi.
Der findes ingen eksakt måde at korrigere på, men en anvendt tilnærmelse, der har fundet indpas gennem årene er, at korrigere maksimale timemiddelværdier med en faktor på 7,8 (kvadratrod 60).
Derfor anviste Miljøstyrelsen i 1990, at OML-beregningsresultater af maksimale timemiddelværdier korrigeredes til maksimal minut-middelværdi ved multiplikation med 7,8 inden sammenligning med grænseværdien. ..."
I "lugtmodellen" for landbrug indføres dog den regel, at sammenligne grænseværdierne med de OML-beregnede timemiddelværdier uden korrektion (se bl.a. afsnit 3.2.5 i den faglige rapport).
Det betyder, at lugten fra landbrug med eet slag nu bedømmes 7,8 gange mildere end tidligere - og med en ikke særlig dokumenteret snak om, at fejlen herved ikke er så stor alligevel.
Sammenfatning om lugtenheder:
En "Europæisk" lugtenhed, OUE, er ved fjernelse af følsomhedsfaktoren, blevet til ca. 1 LE/1,5.
Omregningen fra OML-beregnede OUE (som timemiddelværdi) og LE (som minutmiddelværdi) sker således ved multiplikation med 7,8 og division med 1,5:
1 OUE,timemiddel svarer til 5,2 LEminutmiddel.
(Formlen gælder indtil videre kun for landbrug! se dog sidst i den indledende side om lugt.)
Standardemissioner:
Lugtmodellen er bl.a. baseret på standardangivelser for lugtemissionen (se f.eks. tabel 2.2 i den faglige rapport). Standard angivelserne er nu erstattet af de arealbaserede standardværdier, som fremgår af bilag 3 til den gældende godkendelsesbekendtgørelse, hvortil henvises for de senest aktuelle værdier.
Til sammenligning ses her eksempelvis omregning for smågrise og slagtesvin til den arealbaserede model:
| Kategori |
Dim. vægt. |
Prod. areal m2 |
Emission |
Emissionsfaktor |
Emission LE 1000 kg-1s-1 |
Emissionsfaktor |
| smågrise | 16,9 | 0,3 | 380 | 21 | 210 | 12 |
| slagtegrise delv. fast gulv |
61,9 | 0,65 | 300 | 29 | 150 | 14 |
| slagtegrise andre |
61,9 | 0,65 | 450 | 43 | 150 | 14 |
| slagtesvin økologiske |
58,4 | 2,3* | 300 | 11 | 150 | 3,8 |
*Befæstet udeareal medregnet.
Andre staldtyper f.eks. farestalde, er ikke medtaget her.
Af tabellen ovenfor ses standardemissioner udtrykt i både LE og OUE. Standardemissionerne i LE refererer specifikt til FMK-modellen (beskrevet andet sted). Det ses, at der ikke er overensstemmelse med følsomhedsfaktoren 1,5 på tallene i de to enheder. Jeg har ikke undersøgt årsagen.
Lugtemissionen afhænger ikke kun af areal, men også af ventilation/årstid og grisenes vægt/alder. Eksempelvis er emissionen højst i juni og juli på grund af varme og staldventilation. Standardemissionerne er sommerværdier.
Kritik af genekriterierne/grænseværdierne i Miljøstyrelsens lugtmodel:
I Miljøstyrelsens lugtmodel angives de grænseværdier, som er gældende p.t.. De er, som nævnt andet sted, væsentligt højere end de genekriterier, der er lagt op til i det foreliggende udkast til ny lugtvejledning for industrivirksomheder (forår 2020).
I Miljøstyrelsens lugtmodel beskrives baggrunden for grænseværdierne i afsnit 4: "Opfattelse af lugt og angivelse af genekriterier".
Miljøstyrelsens vurderer lugt ud fra 3 dimensioner:
1.lugtkoncentration (detekterbarhed)
2.intensitet
3.hedonic tone (lugtkarakteren)
Jeg vil her kommentere punkt 2 og punkt 3.
Lugtintensitet:
Måling af lugtintensitet foregår i laboratorium, hvor paneldeltagere skal angive en værdi for intensiviteten på en 7 punkts skala. Man har fundet, at der er en lineær sammenhæng mellem logaritmen af lugtkoncentrationen og lugtintensiteten. I lugtmodellen illustreres dette med nedenstående figur:
Kritik: Hvordan kan man påstå en "logaritmisk sammenhæng" når man ikke kender "enheden" på y-aksen? Hvad er "afstanden" mellem eksempelvis "svag" og "tydelig" ? Er den virkelig den samme som "afstanden" mellem "tydelig" og "stærk"? Det er "tekno-babble" at tale om logaritmer her.
Én ting kurven kan bruges til, er at give en "fornemmelse" af, hvor stærkt mennesker opfatter forskellige lugtkoncentrationer, f.eks. de vedtagne grænseværdier, der ligger mellem 5 og 15 OUE/m3. Det ses, at der stort set i hele grænseværdiintervallet er tale om "tydelig" til "stærk" lugt. Det er især ret problematisk i forhold til svinefarme, der i sig selv udgør en ret konstant lugtkilde - der er ingen lugtfri perioder indbygget i svinefarmsdrift.
Hedonic tone (Lugtkarakteren):
Lugtkarakteren beskriver, hvor behagelig eller ubehagelig en lugt føles.
I Miljøstyrelsens lugtmodel nævnes bl.a. "Sammenlignes svine- og kvæglugt forventes det, at man først ved lugtstofkoncentrationer, der er 3-6 gange så høje i prøver fra kvægstalden, vil finde samme negative hedoniske lugtkarakter." Ud fra bl.a. denne betragtning har man foreslået indført en korrektion af lugtemissionen fra kvægstalde med en faktor 0,7 på grund af kvægenes "vellugt".
Kritik: Det er efter min bedste naturvidenskabelige opdragelse forkert at inddrage sådanne subjektive betragtninger i reguleringen - hvem ved til syvende og sidst, hvad der lugter godt og skidt og i hvilken sammenhæng?
Det forekommer mig i øvrigt inkonsekvent at behandle kvæglugt lempeligt, når nu den i forvejen ikke er så stort en problem. Det er direkte tendentiøst ikke at korrigere svinelugtemission med en faktor større end 1, da det er her problemet er, hvis man i øvrigt absolut vil forstå figuren ovenfor.
Min sammenfattede kritik er reelt, at når man vil beskytte mod lugtgener, så nytter det ikke at inddrage alle mulige subjektive betragtninger i reguleringen. Den olfaktometer-bestemte lugttærskel er det bedste udgangspunkt vi har i dag.
Samtidig synes jeg, det er meget svært at finde saglige brgrundelser for, at landbruget skal have lempeligere lugtgrænseværdier end gældende for industrivirksomheder.
Kritik af afrundingsregel:
Af Miljøstyrelsens vejledning til godkendelsesbekendtgørelsen fremgår:
"Da lugtgenekriterierne er angivet i hele tal i bekendtgørelsens § 31 og ikke med angivelser af decimaler, er det disse hele tal, der gælder. Resultaterne i OML-beregningens outputfil skal derfor afrundes efter almindelig gældende matematiske regler for afrunding. F.eks. vil lugt være overholdt, hvis den konkrete OML-beregning viser, at lugtpåvirkningen er 7 OU pr. m3 ved samlet bebyggelse. I tråd med dette er der i forhold til ammoniak afskæringskriterierne i bekendtgørelsen angivet grænseværdier med én decimal, og her skal der så anvendes én decimal i afrundingen af resultatet."
Det er efter min bedste mening en uklar - og muligvis forkert - betragtning. Genekriterierne er nogle vedtagne grænseværdier, som ikke bør overskrides. OML-modellen er en matematisk model, der regner med mange decimalers præcision. Hver beregning, med samme emissions-input, giver præcist samme resultat, uanset valget af decimaler i output. De eneste cifre, der betyder noget for resultatet er antallet af cifre i inputtet i form af emmissionsværdier. Typisk anvendes emissionsfaktorer fra godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, tabel 6, der er opgivet med - og afrundet til - 2 cifre. Det er disse to cifre, der er bestemmende for resultatet af en OML-beregning. For ikke at introducere yderligere usikkerheder bør en OML-beregnings output i dette tilfælde afrundes til 2 cifre, der sammenholdes med grænseværdien, selvom denne er et helt tal. Jeg ser ikke belæg for andet i Miljøstyrelsens lugtmodel og godkendelsesbekendtgørelsen. At genekriterierne er angivet som hele tal betyder jo blot, at der står 0 efter kommaets plads.
Fejl er uundgåelige - hvis jeg har lavet fejl så skriv til mig fboetius@gmail.com
21. februar 2020 og 24. marts 2021