Sundhedshensyn.

Formålet med loven:

§ 1. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig

1) at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.,

...."

I husdyrloven har man videreført det forureningsbegreb, som anvendes i miljøbeskyttelsesloven.

Sundhed, er indeholdt i forureningsbegrebet, der omfatter "al virksomhed, som gennem faste, flydende eller luftformige stoffer kan være til skade for miljø og sundhed."

Forhold som lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold er også omfattet af forureningsbegrebet.

Det er således et mål, at begrænse og forebygge sundhedsskadelig forurening mest muligt.

Ansøgers oplysningspligt:

Det er et udtrykkeligt krav, i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 8, at oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten for større landbrug, "skal på en passende måde påvise, beskrive og vurdere det ansøgtes væsentlige direkte og inddirekte virkninger i forhold til

1) befolkningen og menneskers sundhed,

....

Af bekendtgørelsens § 4, stk. 9 fremgår, at ansøger skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.

..."

I loven ses ikke grundlag for en snæver tolkning af sundhedsbegrebet.

At vurderingen skal være "passende" betyder blot, at der er en vis metodefrihed i vurderingen.

Ordlyden: påvise, beskrive og vurdere peger på, at der skal foretages en identifikation og en beskrivelse af mulige sundhedspåvirkninger og efterfølgende foretages en vurdering af disses væsentlighed.

Kommunens vurderinger:

§ 4, stk. 13: "Kommunalbestyrelsen skal gennemgå miljøkonsekvensrapporten med inddragelse af den fornødne ekspertise og kan i fornødent omfang indhente yderligere oplysninger fra ansøger til opfyldelse af kravene i stk. 1-4, 7-10 og 12."

Kommunen skal således bl. a. sikre indhold og kvalitet af miljøkonsekvensrapportens sundhedsoplysninger/-vurderinger.

Det fremgår endvidere af godkendelsesbekendtgørelsens § 34, at kommunen, i forbindelse med en tilladelse, skal vurdere om det tilladte kan indebære væsentlig virkning på miljøet, herunder i forhold til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Det fremgår, at kommunen navnlig skal vurdere en række forhold som:

1) landskabelige værdier,

2) natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning,

3) jord, grundvand og overfladevand, og

4) lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue-, transport- og lysgener, uhygiejniske forhold, affaldsproduktion m.v.

Anvendelsen af ordet "navnlig" indikerer, at bestemmelsen ikke er "udtømmende", dvs. ikke begrænser de "indvirkninger", som skal vurderes af kommunen.

Derfor er der ikke grundlag for, at kommunen behandler den krævede sundhedsvurdering i § 4, stk. 8, som et emne, der kan udelades fra vurderingen af godkendelsesspørgsmålet i henhold til § 34.

Sundhed indgår i lovens forureningsbegreb og er derfor omfattet af de hensyn, der skal varetages i henhold til lovens formål om at begrænse forureningen mest muligt.

Det betyder, at kommunen bør inddrage miljøkonsekvensrapportens sundhedsoplysninger i sin afgørelse.

Disse sundhedsoplysninger/vurderinger skal foreligge inden godkendelse meddeles.

Det betyder, at myndigheden, hvor det ikke strider mod proportionalitetshensyn og lignende, bør fastsætte sagligt begrundede krav, der sikrer, at sundhedsskadelig forurening begrænses mest muligt i overensstemmelse med lovens formål.

I Miljøstyrelsens nye vejledning om ansøgningsindhold og konsekvensrapporter oplyses meget lidt om behandlingen af sundhed. I eksempelmaterialet nævnes dog muligheden for at beskrive mulig påvirkning med MRSA, der i øvrigt håndteres gennem veterinærreglerne, i miljøkonsekvensrapporten.

Eksemplet illustrerer efter min mening, at sundhedsvurderingen, som sådan, ikke behøver være begrænset af listen i lovens § 1, stk. 2, der ikke omfatter mikroorganismer. Det er i overensstemmelse med, at listen ikke er "udtømmene".

I husdyrlovens § 84 gives Styrelsen for Patientsikkerhed klageberettigelse for miljøgodkendelser af landbrug. Det må vel i den forbindelse have været forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville påklage godkendelser med væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Miljøkonsekvensrapportens indhold:

I godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, afsnit E, nævnes en række oplysninger, der som minimum skal findes i miljøkonsekvensrapporten bl. a.:

Punkt 1, litra e : "alle yderligere oplysninger omhandlet i bilagets pkt. F nedenfor, som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for det ansøgte og for det miljø, der kan forventes at blive berørt."

I bekendtgørelsens bilag 1, afsnit F, stilles krav om "Alle yderligere oplysninger, som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for det ansøgte og for det miljø, der kan forventes at blive berørt"

I punkt 4 nævnes:

"En beskrivelse af de i § 4, stk. 8, nævnte faktorer, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af det ansøgte husdyrbrug: Befolkningen, menneskers sundhed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske forandringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks. drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab."

Bestemmelsen i § 4 stk. 8 er udtryk for, at virksomheder, der er omfattet af VVM-direktivet, på forhånd forventes, at påvirke f.eks. menneskers sundhed - eventuelt væsentligt. Da store husdyrbrug er omfattet af direktivet kan oplysninger efter pkt. 4 (og de øvrige punkter på listen i bilag F) ikke undlades i miljøkonsekvensrapporten, for så vidt påvirkningerne er væsentlige.

Undladelse af oplysninger om sundhedspåvirkninger i miljøkonsekvensrapporten kan derfor ikke ske uden en prøvning af spørgsmålet om sundhedspåvirkningens væsentlighed.

Den prøvning bør selvfølgelig være udført med den sagkundskab, som kræves til de vurderinger, der medtages i miljøkonsekvensrapporten.

Hvis en vurdering ikke medtages i rapporten, fordi der er tale om uvæsentlige påvirkninger, bør vurderingen kunne opnås ved aktindsigt.

Klagemuligheder:

En klage over, at der i forbindelse med en godkendelse ikke foreligger en tilfredsstillende sundhedsvurdering (enten i rapporten eller i sagens akter, som opnået ved aktindsigt) kunne eventuelt få som resultat, at klagenævnet ophæver og hjemviser godkendelsen til fornyet behandling hos kommunen.

Klagenævnet, vil selvfølgelig også kunne tage stilling til, om der i en given tilladelse er stillet vilkår om mest mulig begrænsning af sundhedsskadelig forurening.

Den opfattelse deles ikke af Miljø-og Fødevareklagenævnet (Sagsnr. 20/01103 og 20/1104), der i en afgørelse af 21. marts 2021 udtalte:

"Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at nævnet ved afgørelser efter husdyrbrugloven kun kan tage stilling til forhold, der er omfattet af husdyrlovgivningen. Nævnet behandler derfor ikke klagepunkterne vedrørende sundhedsfare, herunder MRSA-smitte, og værdiforringelse af klagers ejendom."

Det mener jeg, på baggrund af redegørelsen ovenfor, er en påstand, som kræver nærmere begrundelse. Især fordi loven jo er en implementering af VVM-direktivet.

Ændret 26. marts 2021.

Fejl er uundgåelige. Hvis du finder fejl på denne side er du velkommen til at skrive til mig på fboetius@gmail.com.