Lugt - behov for nye lugtgrænseværdier for landbrug?

I følge husdyrloven er det et formål, at lugtgener skal begrænses mest muligt.

Lugtgener fra landbrug forekommer hyppigt og har derfor altid været et aktuelt emne i miljøreguleringen af landbrug.

Det er vigtigt at bemærke, at lugtbegrebet alene forholder sig til spørgsmålet om en given emission kan lugtes. Regulering af lugtemission varetager derfor ikke andre hensyn, f.eks. om emissionen er sundheds- eller på anden måde miljøskadelig. Disse aspekter må derfor behandles efter andre principper, end de der gælder for lugtemission.

På den anden side vil begrænsning af lugtemission naturligvis også i nogen grad begrænse emission af sundhedsskadelige stoffer.

 

Grænseværdier for lugt:

Grænseværdier for lugtimmission er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens § 31- 33.

For at komplicere tingene opereres med 2 forskellige lugtenheder, nemlig OUE (Miljøstyrelsens lugtmodel) og LE (FMKs lugtmodel). Forskellen på de to lugtenheder er beskrevet i Miljøstyrelsens lugtmodel.

Som hovedregel gælder, at både Miljøstyrelsens og FMKs grænseværdier skal være overholdte, og de indgår begge i det digitale ansøgningssystem.

Miljøstyrelsens grænseværdier refererer til OML-beregninger basret på vejrdata fra Kastrup 1978 uden "skarp tolkning". FMK-grænseværdierne refererer til et simpelt vurderingssystem, som blev udviklet til Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne. Se link ovenfor.

I særlige tilfælde kan grænseværdierne sammenholdes med resultatet af en konkret OML-beregning baseret på en 10-årsserie af vejrdata fra Ålborg med "skarp tolkning". Se (Miljøstyrelsens lugtmodel).

I godkendelsesbekendtgørelsen er fastsat følgende grænseværdier for lugtimmissionen:

Områdetype Mst. – OUE/m3 FMK – LE/m3
Områder omfattet af § 6, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven
(byzone eller sommerhusområde)
5 1

Områder omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven ( dvs. områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.) samt ved beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften, hvor der inden for en afstand af 200 m ligger flere end 6 beboelsesbygninger på hver sin ejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften (samlet bebyggelse).

7 3
15 OUE pr. m³ og 10 LE pr. m³ ved beboelsesbygninger på ejendomme uden landbrugspligt, der ikke ejes af den ansvarlige for driften. 15 10

Beregning af lugt fra landbrugsejendomme:

(se også Miljøstyrelsens lugtmodel og FMK-modellen)

Beregning af lugt fra landbugsejendomme foretages i husdyrgodkendelse.dk efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsens § 22 og emissionsfaktorerne i bekendtgørelsens bilag 3, punkt B, tabel 6.

Det er ifølge § 22 kommunen, der beregner lugtimissionen – det betyder, at det i sidste ende er kommunen, der godkender beregningerne.

Beregningen foretages på grundlag af staldafsnittenes arealer, dyretype og staldsystem.

Staldafsnit, der står tomme i 5 sommermåneder (inkl. juni, juli, august og september) indgår ikke i beregningerne. (Lugt kan da også være generende om vinteren!).

I beregningerne fradrages også reduktioner på grund af foranstaltninger som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste og andre særlige forhold.

Efter § 32 beregner kommunen en lugtgeneafstand og en gennemsnitsafstand til omkringliggende beboelser. Geneafstanden må ikke være længere end den vægtede gennemsnitsafstand.

Efter § 33 kan kommunen i forbindelse med en godkendelse – under visse betingelser - dispensere fra grænseværdierne.

Den første betingelse er, at boligerne ligger længere ude end 50% af geneafstanden.

Den anden betingelse er, at  "Lugtemissionen i det enkelte staldafsnit forøges ikke, medmindre ..."

Forøgelse (og reduktion) beregnes for hvert staldafsnit som forskellen mellem nudrift og ansøgt drift beregnet ud fra de emissionsfaktorer, der er gældende på afgørelsestidspunktet.

Det er øjensynligt meningen med denne forudsætning, at lugtgenerne faktisk ikke forøges efter udvidelsen, men den forudsætning kan i visse situationer (hvor der sker overgang til "stipladsmodellen") "omgås" på en måde, hvor lugtgenerne faktisk forøges på grund af de ny beregningsregler i "stipladsmodellen".

Miljøforeningen på Tuse Næs har i en klage over en miljøgodkendelse givet en grundig beskrivelse af problemerne ved overgang til stipladsmodellen i forbindelse en dispensation (se klagens bilag A).

Når begge betingelser er opfyldt, kan geneafstandende reduceres med 5% (byzone), 10% (bl. bolig/erhverv) og 20% (åbent land). (Se nærmere i bilag 3, punkt B ).

Det savner begrundelse, at nogle boliger skal tåle højere procentisk afvigelse end andre - navnlig går dette hårdt ud over de boliger, som i forvejen må tåle meget.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens bilag 3, punkt B, at Lugtbidragene skal beregnes som timemiddelværdier.

Af § 31 fremgå i øvrigt, at i forbindelse med godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal geneniveauerne for lugt, der beregnes efter Miljøstyrelsens lugtmodel i "European Odour Units" (OUE) og efter FMK-modellen i "danske lugtenheder" (LE), jf. bilag 3, pkt. B, overholdes.

 

Sammenligning med industrivirksomheder:

Miljøstyrelsen har udsendt et udkast til ny lugtvejledning for industrivirksomheder. Her opereres med vejledende grænseværdier for lugt, der er væsentligt lavere end de, som gælder for landbrug, eksempelvis:

Bolig eller sommerhusområde 1-1,9 OUE/m3
Boliger i åbent land 1,9 OUE/m3

Landbrug har altså lov til at lugte 5 - 7 gange mere ved boliger end industrivirksomheder!

Er det for polemisk, at spørge, om der er behov for nye lugtgrænseværdier for landbrug?

Fejl er uundgåelige, hvis du opdager en fejl må du gerne sende en mail om det til: fboetius@gmail.com

 Den 26. april 2020 og 24. marts 2021.